Nemasys® H – Naturlig begrænsning af øresnudebillelarver

Naturlig begrænsning af øresnudebillelarver

Øresnudebiller kan gøre stor skade på planter i såvel private haver som i erhvervsgartnerier. Ofte er det væksthussnudebillen, Otiorhynchus sulcatus, der er på spil. Den kan angribe over 100 forskellige plantearter, men ses især i rododendron, taks, vedbend, solbær og jordbær.

Nemasys® H er et effektivt biologisk middel til bekæmpelse af øresnudebiller. Produktet indeholder levende nematoder af arten Heterorhabditis bacteriophora, som aktivt søger øresnudebillernes larver i jorden og inficerer dem.

En pakke Nemasys® H med 50 millioner nematoder rækker til behandling af 50-100 kvadratmeter jord.

Bekæmp Snusdebillens larver med Nemasys® H, når jorden er mindst 12° C

Nematoder tåler hverken direkte sollys eller udtørring. Det er derfor bedst at bruge Nemasys®H om aftenen og gerne i fugtigt vejr. Evt. vandes jorden dagen før behandlingen, så den er moderat fugtig, men ikke våd.

Indpakningen sikrer optimal fugtighed i fyldstoffet, der består af ler og vand. Brug derfor hele pakken på en gang. En pakke Nemasys® H med 50 millioner nematoder fortyndes til i alt 400 liter brugsopløsning. Det anbefales at røre pakkens indhold op i en lille volumen og fortynde til en koncentration på 125.000 nematoder pr. liter brugsopløsning.

  • En pakke Nemasys®H med 50 millioner nematoder røres op i en spand med 5 liter vand. Rør grundigt. Hæld en deciliter af denne opløsning over i en vandkande og fyld op med vand til 8 liter, rør rundt og fordel på 1-2 kvadratmeter.
  • På friland anbefales det at bruge 8 liter (1 million nematoder) pr. kvadratmeter. I plantekummer, højbede og krukker bruges 4 liter (500.000 nematoder) pr. kvadratmeter. Brug en vandkande med et stort brusehoved, hvor hullerne er 0,5 mm eller større. Skyl efter med rent vand lige efter behandlingen.
  • Skal anvendes omgående eller opbevares i køleskab (må ikke fryses). Skal anvendes før den udløbsdato, der er angivet på beholderens folielåg. Må ikke udsættes for sollys.

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.