Sørgemyg er små sorte myg, der er ca. 2,5 mm. lange. Forveksles ofte med vandfluer, men disse er lidt større og har runde gennemsigtige pletter på vingerne.
Sørgemyg dukker især op i potteplanter med fugtig jord. Larverne kan dog skade planterødder, især hos små eller svækkede planter.
Sørgemyg trives i:
konstant fugtig pottejord
organisk materiale i jorden
dårlig dræning
overvanding
De kommer ofte ind:
med ny pottejord
fra nye planter
gennem åbne vinduer
Sørgemyggens larver lever i de øverste jordlag. De bliver op til 5-6 mm. lange og klare til mælkehvide i farven med tydeligt sort hoved.
Larverne lever primært af alger og svampe, men i mange tilfælde kan de gøre skade ved at gnave på plantens rødder; f.eks. i julestjerner. Dette svækker planten og skaber indfaldsveje for forskellige svampesygdomme.