Adalia-mariehøne

Adalia bipunctata er naturlig forekommende i hele Europa, og har stor betydning i naturen mod bladlus. Sælges som mariehønslarver.

Udseende

Mariehønen er en velkendt insekt i Danmark, som de fleste kan genkende på dens karakteristiske udseende med to mørke pletter på ryggen. De voksne mariehøner lægger æg, som er aflange og varierer i farven fra gul til orange.

Larverne af mariehønen er grå med gule tegninger og er kendt for at være en effektiv biologisk bekæmpelse af skadedyr i haver og landbrug. Pupperne, som er det sidste stadie før den voksne mariehøne opstår, sidder fast på planterne.

Levevis

Den voksne mariehøne lægger 20-50 æg pr. dag. 4-8 dage efter æglægningen klækker larverne, der straks går i gang med at finde bladlus eller lign. byttedyr. Larven lever normalt 20 dage hvor den i det 4. larvestadie stopper med at spise for at forpuppe sig. Puppestadiet tager ca. 8 dage, hvorefter den voksne mariehøne gnaver sig ud af puppehuden.
Mariehønen foretrækker solbeskinnede (varme) områder til at jagte bladlus.

Anvendelse

Adalia mariehønen er effektiv til at bekæmpe koncentrerede angreb af bladlus på. Adalia larverne leveres i pakker med 100 stk. De skal placeres jævnt på de planter eller blade, hvor der er konstateret bladlus. Det er vigtigt at placere larverne midt i bladlus kolonien og at antallet afhænger af antallet af bladlus og hvor godt de er fordelt på planterne. Hvis det er nødvendigt kan man placere larverne i små æsker, også kaldet bioboxe, som hænger på planterne, så de kan kravle direkte ud imellem bladlusene. Men vær forsigtig med planter, hvor myrer er veletablerede, da de kan forhindre mariehønsene i at angribe bladlusene.

Opbevaring

Udsæt larverne straks efter modtagelsen. Er dette ikke muligt kan de opbevares 1-2 dage på køl ved 8 – 10 grader Celsius.

KØB HER

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.