Nematoder – mod sørgemyg, stankelben, minérfluer og myrer


De irriterende små sorte sørgemyg findes næsten altid i dine potteplanter. Nematoderne bekæmper sørgemyggens larver og holder dem således nede i antal.

Nematoderne (Steinernema sp.) leveres i en opblanding af fint ler i en pakning til behandling af 10-20 kvm. (10 mio.) eller 50-100 kvm. (50 mio.) Nematoderne, også kaldet rundorme, er mikroskopisk små. Efter udvanding af produktet, søger nematoderne selv rundt i jorden efter larverne af sørgemyg. Når en larve er fundet, inficeres den af nematoder og dør. Den døde larve kan i nogle tilfælde fungere som et hylster, hvori nematoderne kan opformere sig. Disse nematoder kan kun leve af insektlarver og skader dermed ikke planter.

 

Brugsanvisning
• Posens indhold opløses i vand og hældes ud på pottejorden (du bør behandle alle planter i det lokale, hvor der er  problemer med den voksne myg).
• I ugen efter behandlingen skal jorden holdes let fugtig.
• Bedst effekt opnås ved en jordtemperatur på 20-25° C.

Følg bekæmpelsen
Nematoderne bekæmper kun larvestadierne i jorden. Derfor vil der ikke umiddelbart ses en reduktion i antallet af voksne myg, men efter 2-3 uger vil antallet falde drastisk, idet den kommende generation af sørgemyg er bekæmpet i jorden.

Effekten af bekæmpelsen kan øges ved at hænge gule Giftfrie fangplader op til fangst af de voksne myg.

 

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.