Hvad er en insekthave ?
Insekthaven hjælper haveejere til at undgå skader fra uønskede insekter og snegle med deres naturlige fjender.
En insekthave er en have, der er designet til at tiltrække og understøtte et bredt udvalg af de „gode‟ insekter, idet ingen haveejer ønsker, at prydplanter og køkkenhave ødelægges.
‟ De gode‟ insekter er efter de flestes opfattelse bier, sommerfugle, mariehøns m.v.
Formålet med en insekthave er at skabe et miljø, hvor „de gode‟ insekter kan trives og formere sig, og hvor de kan udføre vigtige opgaver i økosystemet, som bestøvning og skadedyrsbekæmpelse mm. uden brug af kemikalier.
Brug af kemi i haven vil som oftest også rammer de insekter, vi gerne vil have samt vore fugle, og i nogen grad også vores grundvand.
Netop en naturlig skadedyrsbekæmpelse, eller bekæmpelse af skadelige insekter uden brug af kemi, kan vi hjælpe med – og vi har GRATIS LEVERING!
Se oversigt over de mest almindelige, skadelige insekter her
Nu vågner sneglene snart
Det er snart forår, og vi havemennesker begynder så småt at røre på os. Det gør sneglene desværre også. Overvintrene individer begynder at æde og overvintrene æg klækkes. Og snegle vokser hurtigt!
Der er mange gode råd til, hvordan man bekæmper sneglene. Vi anbefaler nematoder! Det er små rundorm, som findes naturligt i jorden og som bærer en bakterie, som dræber snegle. Ved at øge bestanden af nematoder i sneglenes „spisekammer‟, kan man reducere sneglenes antal betragteligt – med en lille indsats. Læs meget mere om snegle og nematoder her


WEBINAR
Fra tid til anden afholder vi webinar om dræbersneglenes biologi og livscyclus – og hvad du kan gøre for at slippe af med dem.
Hold øje med siden her for at se, hvornår næste webinar afholdes

SNEGLEEKSPERT
For nylig havde TV2 Østjylland et glimrende indslag om snegle - og hvad i alverden, vi skal stille op med dem. Det har vi et lille indlæg på vores blog om, og her kan du også finde linket til artiklen.

UDEN GIFT OPNÅR DU
Ideelle forhold for havens økosystem. Mange insekter til at bestøve dine planter. Gode betingelser for pindsvin og havens andre smådyr. Ingen forurening af jord og grundvand.

Varsling - vær klar, når de kommer!
Bliv varslet om angreb fra skadedyr – før skaden er sket! Vi udsender varsler, når du kan forvente kålsommerfuglen, dræbersneglen og andre skadevoldere. Varslingerne kommer, når tidspunkt og vejr er ideelt for de pågældende skadesvoldere.
Varslingen er gratis
Hvem angriber dine planter og afgrøder?
Vi haveejere har meget at fryde os over – men af og til er det også ærgrelser og frustation, når skadedyr ødelægger vores planter og afgrøder. Vi har et bud på, hvordan du bliver skadedyrene kvit – helt uden gift naturligvis.
Herunder finder du vores guide, der gør det nemt for dig at finde den rette behandling – uanset om skaderne er sket i urtehaven, i hækken eller i prydhaven. (Guiden er under udvikling)
Urtehave/køkkenhave
(NÆSTEN) ALLE PLANTER

Løsninger:
Sneglene kan mindskes i antal ved hjælp af nematoder
Bladlus-angreb kan afhjælpes med bladlus-snyltehvepse, guldøjelarver eller bladlus-galmyg
GULERØDDER

Gulerødder kan angribes af gulerodsfluens larver, og angrebet kan forekomme flere gange i løbet af sæsonen.
Ageruglens larver (knoporme) kan forårsage gnav i blade, rodhals og rødder. Agerugle-larver kan også ses i rødbeder, kartofler, porrer, kål og endda i unge grantræer.
Angreb fra bladloppers larver kan medføre „krusesyge‟ i gulerøddernes blade
Løsninger:
Gulerodsfluens larver: De rette nematoder kan desværre ikke leveres i 2024, så vi anbefaler, at gulerødderne dækkes med finmasket insektnet.
Ageruglens larver: Nemacarb nematoder eller Spinderovmider
Bladloppens larver: Anthocoris næbtæge
LØG

Løgfluen lægger æg på jorden omkring løgplanterne. Når puppen klækkes begynder larverne at gnave sig ind i løgene.
Ageruglens larver kan forårsage gnaveskader i blade, rodhals og rødder.
Løsning:
Løgfluen: Nemasys Multi nematoder IKKE PÅ LAGER
Ageruglens larver: Nemacarb nematoder
KÅL

Kål kan angribes af Stor og Lille Kålsommerfugls larver, der helt ugenert gnasker sig gennem alle bladene.
Ageruglens larver kan også i nogen tilfælde give gnaveskader i kål.
Løsninger
Larvex er et biologisk insekticid, der er godkendt til bekæmpelse af larver af sommerfugle på en lang række planter.
Ageruglens larver: Nemacarb nematoder
JORDBÆR

Jordbærplanter kan angribes af jordbær-dværgmider, der gør bladene tørre og bronzefarvede.
Øresnudebillens larver kan give „billetklip‟ i bladene og give gnaveskader på rødderne i sensommeren.
Løsning:
Dværgmider kan bekæmpes tidligt om foråret med Trips rovmider
Angreb fra øresnudebillens larver kan behandles med Nermatop nematoder
AGURK

Agurkeplanter i drivhus kan angribes af spindemider. Spindemiderne ses typisk på bladenes underside, hvor de kan forårsage hvide, „tomme‟ felter i bladene og dermed reducere plantens evne til fotosyntese.
RØDBEDER

Hvis der er gnaveskader i bladene, ved rodhalsen og i rødderne, kan det være ageruglens larver, der på spil.
Udover rødbeder kan ageruglens larver også give gnaveskader i kartofler, gulerødder, løg, roer, salat, kål, porrer og unge grantræer
Ageruglens larver kan behandles med Nemacarb nematoder alternativt med Spinderovmider
KARTOFLER

Ageruglens larver – de såkaldte knoporm – kan angribe kartofler.
Løsning:
Angreb kan forebygges og behandles med Nemacarp nematoder i juni og juli
Frugttræer og buske
FRUGTTRÆER

Æbletræer kan angribes af bladloppens nymfer og larver, der ved store angreb kan gøre en del skade på knopper og unge skud
Bladhvepsens larver kan gøre skade på en lang række frugttræer og buske samt på roser.
Spindemider i frugttræer kan også være et problem. Ved angreb dækkes bladene af et tæt, hvidligt spind.
CITRUSTRÆER

Citrus-spindemiden kan have 4-5 generationer på en sæson og suger på både blade og frugter.
Uldlus kan også være et problem i citrusplanterne (og i stueplanter). Uldlusene suger plantesaft og udskiller honningdug ligesom bladlus.
Løsninger:
Spindemider kan behandles med rovmiden Californicus
Uldlus behandles med Uldlus-snyltehveps, Uldlus-mariehøne eller Guldøjelarver
HINDBÆR

Hindbær angribes både af hindbærbillen og dens larver.
Giftfrie klæbefælder. Køb pakke med 10 stk her
Prydhave
BØGEHÆK

Knopper og unge skud i bøgehækken kan angribes af bøgebladlus, der ved hårde angreb kan få bladene til at rulle sig sammen.
Løsning:
Bøgebladlus: Anthocoris-næbtæge
GRÆSPLÆNE
Stankelbenslarver æder græssets rødder og ved større angreb, kan der opstå store „døde‟ områder, hvor alle rødder er ædt.
Gåsebillens larver kan også være et stort problem og forårsage store pletter i græsplænen
Løsning:
Stankelbenslarvernes angreb kan stoppes med Nemafelt nematode
Angreb fra gåsebillelarver kan behandles med Nematop Nematoder
BUKSBOM

Buksbom halvmøls larver æder bladene og spinder hvidlige tråde ud mellem blade og kviste.
Larveangreb kan behandles med Larvex