Stankelben

Tænk – så kort et liv og så lange ben

Stankelben lever kun 10-15 dage. På den korte tid skal Stankelbenene parre sig og nå at lægge 3 – 400 sorte æg i jorden i fugtigt kort græs. Stankelben stikker ikke og gør ingen skade. De spiser kun nektar.  Måske synes du at der er stankelben i en længere periode. Det skyldes at pupper klækkes over flere uger og du ser typisk Stankelben både i august og september.

 

Stankelben flyver typisk omkring solnedgang og i de tidlige nattetimer, hvor de søger efter partnere og steder at lægge æg. I dagtimerne er de mindre aktive og gemmer sig ofte i vegetation eller skyggefulde områder.

Stankelben tiltrækkes af lys og kan , når det er mørkt, forvilde sig ind ad sommeråbne vinduer.

 

Stære er gode mod Stankelben, men stærene flytter ikke ind dagen efter, at du har sat en stærekasse op. Lige nu i august er den bedste forebyggelse at græsset er tæt og at du ikke klipper græsset for kort, minimum 5-6 cm. Det vil gøre det vanskeligere for Stankelbenen at nå ned til jorden og lægge deres æg.

 

Larverne kan ødelægge plænen

Cirka 2 uger efter du har set Stankelben klækker de første æg og der er nu Stankelbenslarver i græsplænen. De små (c. 2 mm) larver er følsomme overfor tørke. Det er derfor en fordel for larverne at klækningen er strækker sig over et par måneder.

 

Larverne lever i de øverste jordlag, hvor de i starten ernærer sig af dødt organisk materiale som humus og visne plantedele, for så at skifte til friske rødder. Larverne overvintrer i jorden og til foråret larverne, som kan blive op til 4,5 cm inden de forpupper sig i juli/august. Til foråret er skaderne større og laverne er vanskeligere at bekæmpe.

 

De grålige larver kan med deres kraftige kindbakker sætte store mængder rødder til livs.

 

Symptomerne i oktober og til foråret er at græsset gulner eller dør i pletter. Fugle som Stære, Solsorte, Krager m.fl. søger aktivt efter larverne.

 

Nematoder kan taget livet af de larver, som fuglene ikke finder

Nematoder er mikroskopiske rundorm, som lever i det øverste jordlag. Her angriber de Stankelbenslarverne, trænger ind i dem og afgiver en bakterie, som dødelig for larven.

Nematoderne gør deres livscyklus færdig i larverne og nye nematoder søger ud mod flere larver.

 

Nematoderne er uskadelige for fugle, andre dyr og mennesker. Jo mindre larver, jo bedre effekt. Derfor vil du mest ud af nematoder her i efteråret. Nemafelt nematoder og Nemamix nematoder kan bestilles hos Insekthaven.dk

 

Køb Nemamix her 

 

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.