Mariehønelarver mod bladlus

Mariehøns og deres larver er rovdyr – glubske endda!.En enkelt mariehøne kan spise op til 100 bladlus per dag, og de tager lus i alle udviklingsstadier. Det varer ikke længe, før en bande mariehøns eller mariehønelarver har udryddet bestanden af bladlus på en plante

Biologi

En larve gennemgår totalt 4 larvestadier og et puppestadium inden den bliver voksen. Den toplettede mariehøne er aktiv ved temperaturer mellem 13-35 ºC. Voksne mariehøns lever i 2-3 mdr, men du skal forvente, at de voksne individer flyver væk fra planten og ud i verden.

Mariehønens larver er ikke så kønne ...
som de voksne individer

Mariehønen er måske den mest kendte naturlige fjende til bladlus. Men det er en ulige kamp fordi Mariehønen skal parres, lægge æg, som bliver til larver, der forpupper sig og ud kommer en ny Mariehøne. Det tager tid:

Typisk tidsforløb (fra æg til voksen mariehøne):

  • Æg: ca. 3–7 dage
  • Larvestadie: ca. 2–3 uger
  • Puppe: ca. 5–10 dage

I alt: ca. 3–5 uger  fra æg til ny voksen mariehøne.

Bladlus føder levende unger (kloning) og ungerne fødes med fostre i sig.

Typisk tidsforløb for bladlus

  • Ny generation klar på: ca. 7–10 dage
  • En hun kan få 50–100 unger
  • Ingen parringspause = nonstop produktion

I praksis betyder det at Mariehøns leverer 50 – 100 på en måned, mens bladlus leverer flere tusinde på samme tid.

Pas på nyttedyrene!

Sæbeopløsninger kan være effektive mod bladlus, men de rammer ikke kun skadedyrene. Du også komme til at skade nyttige hjælpere som mariehønelarver og guldøjelarver.

 

Mariehønelarver og guldøjelarver finder selv bladlusene og hjælper med at holde bestanden nede – helt uden at skade havens øvrige liv.

Luseangreb eksploderer

Bladlus formerer sig langt hurtigere end mariehøns. Derfor kan de hurtigt få overtaget. Men
Mariehøner, Guldøjer og begges larver spiser så mange bladlus, at de kan vende udviklingen – hvis de kommer i gang i tide. Derfor: Start tidligt med larver af Mariehøner eller Guldøje – så når naturen at indhente bladlusene, før angrebet eksploderer.

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.